I 2010 var jeg vildt inspireret af Den Internationale Klovnefestival her i Svendborg. De farverige og fornøjelige klovne fra hele verden festede rundt i gaderne i byens centrum, de besøgte børnehaver og plejehjem. De uddelte røde næser, så alle vi grå og travle hverdags-mennesker fik muligheden for et øjeblik at stoppe op og finde barnet frem i os selv. Fnis og sjove attituder er tilladt med den enkle maske på. Den røde næse giver tilladelse til at spille hjælpeløs og kluntet, eller til pludselig ikke at kunne se eller tale. Man kan lukke sig selv inde eller ude. Man bestemmer selv, hvilken rolle man lige trænger til at spille. Men de fleste får spontant et smil på læben og et ekstra glimt i øjet, når næsen tages på.
Det gjorde jeg også. Og de kulørte klovne trængte så langt ind i min sfære, at de kom med hjem i inderlommerne og sprang på lærrederne de efterfølgende mange måneder.
20 abstrakte klovneportrætter blev født i en farverus og holdt fest i mit atelier. Malerierne blev også udstillet, lavet på postkort og sendt ud i verden. Flere af dem blev solgt og en virksomhed købte det største af “Kugleklovnen”, som blev hængt op i deres reception. Måske til at motivere både personale og kunder til at tale fra hjertet?
De kulørte klovne har været både beundret og frygtet. Jeg har erfaret, at nogle lider af klovne-fobi og bliver direkte utrygge ved det store grin og de tvetydige masker. Men ingen har dog ydet skade på mine malerier, ej heller givet mig andet end konstruktiv kritik, hvis ikke de lige faldt i deres smag. Jeg har fået tips og tricks, jeg har fået inspiration og nye idéer af alle samtaler og fortsat skabelsen af klovnemaleriet.
Jeg har malet mange andre motiver end klovne. Masser af landskaber ud fra fornøjelig og farverig fantasi, hvor farverne leger med hinanden præcis, som klovnene gør. Så selv om der ikke fremtræder klovne af mine malerier, så er de indirekte med i farvelegen. Samtidig maler jeg med den fiktive røde næse på og gør mig fri – fri til at lege og skabe.
En af de idéer, der kom ud af en konstruktiv kritik om “at der er alt for meget farve på mine malerier til et minimalistisk sort/hvid/stål-hjem” fremkom i år.
Kunne det lade sig gøre at skabe nogle kun i sort hvid?
Gerne med lidt sølv og så kun lidt rødt?
Eksperimentet gik i gang, jeg tegnede forskellige skitser og syntes egentlig bedre og bedre om kun at arbejde med de grå toner. Det støvfine blad-sølv blev meget forsigtigt limet på, mens jeg holdt vejret. Den mindste lille vind ville få det til at flyve og krølle sammen for derefter ikke at kunne bruges.
Men det lykkedes!
Og jeg bliver super glad, når en tilfreds kunde sender mig et foto af mine nye “børn” i deres nye hjem.
De farveløse klovne spreder alligevel fred og fornøjelighed trods fraværet af den farverige kulør.
Heldigvis måtte kærlighedens røde farve godt spille med, og den kan nu sende varme, glæde og harmoni ud til alle, der fremover måtte have brug for at tage imod den.